Kurser hjælper dig til at følge bedre med på toldområdet

Kurser hjælper dig til at følge bedre med på toldområdet

Oprettelsesdato

11.09.2018 - 08:50

Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT) mærker en stigende efterspørgsel fra virksomheder i mange brancher på medarbejdere, som har viden om told og praktiske færdigheder på toldområdet.

 Det er ikke mindst vigtigt lige nu, hvor Storbritannien er på vej ud af EU og Toldkrigen raser mellem USA og Kina.

Derfor vil EKFT gøre opmærksom på, at kursuskataloget fra Danske Speditører for efteråret 2018 er spækket med tilbud, der kan bidrage til at øge toldkompetencerne i virksomhederne.

Det drejer sig f.eks. om et heldagskursus til medarbejdere, der tidligere har taget Tolddiplomuddannelsen og som nu har behov for at blive opdateret med de seneste nyheder på toldområdet. Læs mere her om førstkommende Told Brush Up-kursus, der foregår i Kolding 4. oktober 2018.

- En ny dansk Toldstyrelse har netop set dagens lys 1. juli 2018, og i løbet af kort tid kommer der skred i den danske implementering af EU-Toldkodeksen. Der kommer også til at ske en masse andet med den danske toldadministration, der skal omstilles til at have mere fokus på kunderne, altså virksomhederne. Hvis man har taget Tolddiplomuddannelsen, er det derfor med jævne mellemrum vigtigt at få præsenteret de seneste nyheder og den seneste viden på området. Det får man ved at følge brush up-kurserne, siger sekretariatsleder i EKFT, Henrik Beck. 

Desuden gør Henrik Beck opmærksom på, at Danske Speditører tilbyder kurser inden for:

  • Forsendelse: Få hævet dine kompetencer vedr. ekspeditioner af forsendelser. Læs mere her

     
  • Toldpræference: Lær om reglerne vedrørende almindelig oprindelse og præferenceoprindelse i henhold til GSP-aftalen og EØS-aftalen og få kendskab til andre frihandelsaftaler og toldunionsaftalen. Læs mere her

     
  • For yderligere information om Tolddiplomuddannelsen – tryk her

     
  • Desuden er der stadig mulighed for du kan tilmelde dig Toldkonferencen i Danske Speditører onsdag den 19. september. Læs mere her

EKFT er oprettet af Danske Speditører, og alle medlemsvirksomheder i Danske Speditører er dermed automatisk medlem af EKFT. Derudover optager EKFT også virksomheder fra andre brancher.